Gorm Kjær Nielsen


IP i praksis

Et værktøj til studiet af international politik
af Liv Andersson (red.), Ditte Friese (red.), Gorm Kjær Nielsen (red.)

"IP i praksis" er en bog målrettet studerende af international politik samt andre med interesse for disciplinen. Bogen er tiltænkt som et operationelt værktøj, der viser, hvordan studerende og andre interesserede kan foretage teoretisk funderede analyser af internationale politiske begivenheder og fænomener.

"IP i praksis" er blevet til i samarbejde med førende danske forskere inden for international politik og indeholder 11 case-baserede artikler, der ud fra hver sin teoretiske tilgang, fra realisme og liberalisme til engelsk skole og poststrukturalisme, analyserer en udvalgt empirisk problemstilling. Rækken af bidragsydere tæller Georg Sørensen, Jacob Sinding Skött, Casper Sylvest, Birthe Hansen, Jens Ladefoged Mortensen, Tonny Brems Knudsen, Mikkel Vedby Rasmussen, Rens Van Munster, Lise Phillipsen, Morten Ougaard & Hans Mouritzen.

Bogen er en samling af bidragsydernes individuelle fortolkninger og anvendelse af teorier om international politik på relevante og interessante empiriske problemstillinger, som f.eks. det arabiske forår, den humanitære intervention i Libyen, krigen mellem Georgien og Rusland samt FN's klimapolitik. Det er bogens formål at inspirere til at foretage selvstændige analyser af international politik.

Bind 2 i serien "Studier i global politik og sikkerhed". Seriens fagredaktion: Professor Sten Rynning, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet og Lektor Anders Wivel, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Læs mere
Udgave 01, 2012 | 211 sider | ISBN 9788757428759

Pris

E-bog Papirbog
256,50 kr 285,00 kr
Medlemspris Medlemspris
205,20 kr 228,00 kr