Paradoksledelse

Paradoksledelse

– Jagten på værdi i kompleksitet

Af

Jan Heiberg Johansen

Pris

350 kr

Om bogen

Paradokser dukker op alle vegne i organisation og ledelse. Du kan opleve dem som spændinger mellem elementer, der på én gang hænger sammen og er modstridende som eksempelvis mellem arbejdet og livet.

Bogen er en introduktion til paradoksledelse som en særlig optik på organisation og ledelse. Den er baseret på den voksende paradokslitteratur med nu cirka 700 forskningskilder, og den stiller et centralt spørgsmål til denne litteratur: På hvilken måde skaber ledere og organisationer værdi?

Med det udgangspunkt afdækker bogen, hvorfor og hvordan paradoksledelse vinder frem som en jagt på værdiskabelse i vores komplekse samtid. Den identificerer de paradokser, ledere kan forvente at møde i organisationer, samt det repertoire af ledelsestaktikker, de har til rådighed for at håndtere dem.

Bogen giver indblik i nøglebegreber som paradokser, taktikker, modsigelser, spændinger og taktiske logikker. Emnet er formidlet i et levende sprog med modeller og forskningsbaserede cases.

Om forfatteren
Jan Heiberg Johansen er idehistoriker fra Aarhus Universitet og har en MBA med udmærkelse fra University of Reading – Henley Business School. Han er rådgivningschef i Københavns Kommunes interne konsulenthus, Arbejdsmiljø København, der rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Han har desuden 10 års ledererfaring fra den offentlige sektor, civilsamfundet og konsulentbranchen, hvor han har arbejdet strategisk og operationelt med organisationsudvikling.

Udgave:

1

Udgivelsesdato:

13.03.2018

Sider:

214

ISBN:

9788757441819

”På en overskuelig, sober og fængende måde præsenterer bogen, hvad vi i dag ved om paradokser i ledelse. Bogen har gennemgået den eksisterende litteratur om paradoksledelse og introducerer feltet på en tilgængelig måde for enhver med interesse for organisation og ledelse.”
– Steen Hildebrandt, ph.d., professor emeritus, Aarhus Universitet
 

 

 

”Forfatter Jan Heiberg Johansen giver ikke en ny opskrift på, hvordan ledelse skal udøves. Eftersom tiden, vi lever i, er stadig mere kompleks og kaotisk, snyder både ledere og medarbejdere sig selv og hinanden, hvis de tror, at bare de finder den rette opskrift, så kan de flytte organisationen i en bestemt retning. (...) Jan Heiberg Johansen vil gøre op med forestillingen om lederen som en, der med de rigtige redskaber og teknikker egenhændigt kan styre virksomheden.”
– Carsten Rasmussen, Magasinet Finans, 12. oktober 2018

”Indtil nu har vi manglet en bog på dansk, som giver en grundig indføring i den omfattende internationale litteratur om paradoksledelse. Den foreligger nu. Det lykkes Jan Heiberg Johansen at introducere paradoksledelse på en inspirerende, systematisk og overskuelig måde. Bogen er oplagt at bruge både som undervisningsbog og inspirationsbog for den enkelte leder, som ønsker at udforske sin egen praksis.”
– Klaus Majgaard, ph.d., forstander på Askov Højskole