Henrik Palmer Olsen | Djøf Forlag

Henrik Palmer Olsen


Udgivelser

Socialretlige udviklinger og udfordringer

Sociale rettigheder får stadig større betydning for den enkelte og for fællesskabet.I denne bog belyses og problematiseres denne udvikling set i lyset af en række aktuelle emner, der inddrager europæiseringen og menneskerettighedernes stigende betydning - også for de nordiske velfærdsstater.

Bogen er inddelt i tre hovedtemaer

  • Socialrettens rolle i et moderne samfund
  • Beskyttelse af grundlæggende rettigheder
  • Børns sociale rettigheder

Under disse temaer behandler forfatterne en række forskellige spørgsmål:

  • Er der en for systemvenlig tradition i anke- og domspraksis?
  • Er den danske flexicuritymodel under pres af EU's principper om fri bevægelighed?
  • I hvilket omfang kan der tages sociale hensyn i kontraktsforhold?
  • I hvilket omfang er sociale rettigheder beskyttet i kraft af ejendomsretten?
  • Hvor langt rækker Menneskerettighedsdomstolens beskyttelse af sociale rettigheder?
  • Hvordan hænger kvinders sociale rettigheder sammen med fattigdomsbekæmpelse set i et udviklingsretligt perspektiv?
  • Omfatter børns ret til familieliv en ret til omsorg?
  • Har børn en selvstændig ret til sundhed?
  • Hvor langt rækker børns ret til en grundlæggende uddannelse?
Læs mere
Udgave 01, 2008 | 172 sider | ISBN 9788757417883

Pris

Papirbog
225,00 kr
Medlemspris
180,00 kr

Magtfordeling

En analyse af magtfordelingslæren med særligt henblik på den lovgivende magt

Magtfordelingen mellem de øverste statsorganer er fastlagt i grundloven § 3, som ofte antages at være beslægtet med Montesquieus udlægning i "De l'Esprit des Lois". Bestemmelsen blevet aktuel ved Højesterets underkendelse af den såkaldte Tvind-lov i UfR 1999.841 H. Her i forfatterens doktorafhandling gennemgås magtfordelingslæren (med særligt henblik på den lovgivende magt) både idéhistorisk og retsdogmatisk, ligesom magtfordelingens betydning for den demokratiske styreform belyses.

I den idéhistoriske del gennemgås magtfordelingslærens udvikling, dels i udlandet (England, Frankrig og USA), dels i forarbejderne til grundloven og i den danske forfatningsretlige litteratur. I den retsdogmatiske del, opstilles en række nye fortolkninger af magtfordelingens betydning for forholdet mellem lovgiver og domstole samt forholdet mellem lovgiver og regering/forvaltning.

I den afsluttende del diskuteres det, på hvilket grundlag domstolenes tilsidesættelse af lovgivning kan ses som handlinger, der styrker en demokratisk styreform, snarere end som handlinger, der er undergravende for demokratiet. Her introducerer forfatteren et lighedsprincip og argumenterer for, at en demokratisk styreform er kendetegnet ved en løbende afbalancering af dette princip over for det traditionelle flertalsprincip.

Læs mere
Udgave 01, 2005 | 667 sider | ISBN 9788757411898

Pris

Papirbog
750,00 kr
Medlemspris
600,00 kr