Carsten Greve


Udgivelser

Reformanalyse

Hvordan den offentlige sektor grundlæggende er blevet forandret i 00´erne

Denne bog handler om reformer i den offentlige sektor, og hvordan man analyserer reformer.

Den offentlige sektor er blevet reformeret markant gennem de seneste år: Politireform, domstolsreform, strukturreform og kvalitetsreform. Bogen beskæftiger sig med 11 reformer i den danske offentlige sektor og har en grundig case-analyse af kvalitetsreformen. Den offentlige sektor i dag er en grundlæggende helt anden offentlig sektor end for ti år siden.

Bogens budskab er, at reformer er blevet en central måde at drive politik på i dagens Danmark. En reformproces er ikke en teknisk, administrativ øvelse, men en politisk proces, der vedrører politikere, offentlige ledere, interesseorganisationer og borgere. Bogen inddeler også reformer i forskellige kategorier, som f.eks. kampagnereformer .

Bogen nøjes ikke med at beskrive og analysere reformer, men har også et kapitel til sidst, der kommer med råd til, hvordan reformatorer kan forberede nye reformer i fremtiden.

Læs mere
Udgave 01, 2012 | 156 sider | ISBN 9788757429442

Pris

Papirbog
275,00 kr
Medlemspris
220,00 kr

Offentlig ledelse

Teorier og temaer i et politologisk perspektiv

Denne 2. udgave af bogen er opdateret med nye referencer og den seneste viden om offentlig ledelse - både nationalt og internationalt.

Forfatteren ankskuer i bogen offentlige ledelse ud fra et politologisk perspektiv, og fokuserer på sammenhængen mellem offentlig ledelse, politik og styring. Bogen analyserer bl.a. New Public Management som en del af den teoretiske baggrund for offentlig ledelse og gennemgår en række udvalgte temaer: reformer i Danmark, New Zealand og USA, Performance Management, konkurrenceudsættelse og partnerskaber, frit valg og kundeidentitet, digitalisering og globalisering samt innovation. Bogen afsluttes med 2 fremtidsscenarier for offentlig ledelse i 2025.

Læs mere
Udgave 02, 2009 | 258 sider | ISBN 9788757419139

Pris

Papirbog
385,00 kr
Medlemspris
308,00 kr

Forandringer i teori og praksis

Nogle vil hævde at den offentlige sektor er ved at ændres til ukendelighed. Andre at dagen i dag ligner dagen i går. Vi mangler systematisk viden, og fremfor alt mangler vi gode forklaringer på forandringer i det offentlige. Denne bog søger forklaringerne.

Bogen præsenterer en række teorier om forandring, og otte empiriske studier. De favner vidt. Fra centraladministrationen til kommunerne. Fra korte til lange tidsrum. Fra mindre enheder til hele sektorer. Det gennemgående spørgsmål er det samme: Hvad kan forklare dét, som er sket eller måske vil ske. Er der særlige forandringsmotorer, der driver processerne fremad? Er der fastlagte stier, udviklet i fortiden, der tvinger forandringer ind i særlige retninger? Eller svæver der uhåndgribelige idéer rundt om, hvad »god« offentlig organisering er? I det afsluttende kapitel samler forfatterne de otte analyser, og diskuterer, hvorledes man kan kombinere og videreudvikle teorier om forandring.

Læs mere
Udgave 01, 2000 | 357 sider | ISBN 9788757402780

Pris

Papirbog
460,00 kr
Medlemspris
368,00 kr