Flamingoeffekten

Flamingoeffekten

– Sociale overdrivelser og social pejling

Af

Flemming Balvig , Lars Holmberg

Pris

525 kr

Om bogen

Misforståelser er udbredte. Ikke desto mindre spiller de en stor rolle for, hvordan vi vælger at handle, og hvad vi tror andre mennesker forventer af os. Som flamingoer handler vi ud fra det indtryk, vi har af, hvad normen er.

”Flamingoeffekten” påviser, hvor udbredt og hvor mangesidet fænomenet ’sociale misforståelser’ er i vor indbyrdes omgang med hinanden – og de konsekvenser det har for den enkelte og for samfundet. Et klassisk eksempel er unge som tror, at andre unge drikker langt mere end det faktisk er tilfældet – og det får nogle unge til at drikke mere end de har lyst til.

Bogen introducerer begrebet social pejling, som en metode til korrektion af sociale misforståelser – eller rettere, en mangfoldighed af forskellige metoder. Med ”Flamingoeffekten” får du en oversigt over disse metoders anvendelse i praksis og resultaterne heraf, i Danmark såvel som i udlandet. Forfatterne giver en række anbefalinger til, hvordan social pejling kan udbygges, understøttes og integreres i forebyggelsesarbejdet vedrørende risikoadfærd såsom kriminalitet, tobaksrygning, overdrevent drikkeri mv.

Bog og forskning er finansieret af TrygFonden.

Udgave:

1

Udgivelsesdato:

16.04.2014

Sider:

411

ISBN:

9788757421842

"Bogens helt store kvalitet er, at den viser, hvad man kan gøre ved de problemer, som overdrivelserne skaber. Det kaldes social pejling, og der er en mangfoldighed af metoder. Spændende og kvalificeret forskning. Læs hellere bogen, en masse andre vil gøre det."
- 6 ud af 6 stjerner, Tom Ekeroth i DANSKE KOMMUNER no. 17 2014

 

"Bogen er velskreven, læsevenlig og flere artikler har desuden humoristiske indslag, der fik denne anmelder til at le højt undervejs i læsningen."
- Linda Kjær Minke, 7. februar 2014