"Fem retsfilosofiske teser" er en bog, der tænker videre på allerede godt tænkte og fremskredne retsfilosofiske opfattelser. Forfatteren gør en stærk indsats for at manøvrere uden om de mange delvise fejl og blindgyder, der synes uløseligt forbundet med retsfilosofi. Samtidig tænker han mere aktuelt end de klassiske, retsfilosofiske skoler, der ofte går frem efter en kanon af autoriserede spørgsmål snarere end at se på den aktuelle situation og de retsfilosofiske problemer, der kunne trænge til en løsning.

De enkelte kapitler er bygget op som teser; foreløbige udkast til forståelser og oplæg til læserens videre overvejelser:

Tese 1: Det er ikke muligt at formulere én sammenhængende teori om retten.

Tese 2: For at forstå retten må man inddrage dens kontrafaktiske karakter.

Tese 3: Ret, retlige forekomster og rettens relationer kan med fordel forstås grænserelativt.

Tese 4: Ret og rettigheder dannes i fællesskaber. For mennesker er fællesskab naturligt, men den konkrete udførelse af retten er ikke nødvendigvis naturlig. For at forstå retten må man derfor forstå menneskets sociale natur.

Tese 5: Retsdogmatikken udviser en relativ immunitet over for teori og filosofi. Det er en styrke, fordi retsdogmatikken bliver mindre modepræget og mindre modtagelig for hyperboler, og en fare, fordi den risikerer at blive umoden, ukritisk og autistisk.